Svanemøllen
Svanemøllen med tilhørende bolig er opført i 1856.
Det er en såkaldt "hollandsk" mølle, der har en anden udformning og fungerer anderledes end de flere hundrede år ældre stubmøller.
Møllen er opført af møllebygger Christian Sommer helt i træ, i øvrigt på et tidspunkt, da Svaneke i forvejen havde fire møller, så behovet må have været stort.
Det var ti "agtværdige" Svanekeborgere, som stod for møllens opførelse.
Af træmøller er der i dag kun bevaret fire på Bornholm.
De andre "hollandske" møller er opført af tegl eller kampesten.
Møllen var fra opførelsen beklædt med egespån - hvilket var og er dyrt - og den var i det hele taget af meget høj bygningsmæssig kvalitet.
Den er ikke helt typisk bornholmsk, da den i opbygningen har lånt træk "ovrefra". Bl.a. har den et "lorrisloft" til hejseværkerne, hvilket ikke er normalt på Bornholm.
Møllen blev bygget på et tidspunkt, hvor man begyndte at bruge sigte- og skallekværn.
Hidtil var hveden, og al anden sæd blevet malet med skallen på, og skallerne kunne ikke fjernes fra det færdige produkt - melet.
Det gav groft brød, hvis man da ikke inden bagningen brugte en håndsigte.
Det var et kolossalt teknologisk fremskridt.
Møllen var dyr at bygge, så allerede i 1861 afhændede de "agtværdige" investorer den til skibskaptajn Hans Anker Kofoed fra Sjælegård ved Ypnasted (7 km nord for Svaneke), som udvidede den med landbrug omkring møllen.
I 1885 overtog sønnen, der også hed Hans Anker, møllen og indrettede et bageri i tilknytning til stedet, hvilket i øvrigt var meget almindeligt ved de bornholmske møller.
Møllens teknik forøgedes i de kommende år, og under første Verdenskrig (1914-18) blev den også leverandør af elektricitet til Svaneke.
I 1920 blev Svanemøllen overtaget af bagermester Frederiksen, som i 1958 solgte den til "Byforeningen Svanekes Venner" for 3000 kr.
Den industrielle udvikling i samfundet havde overhalet de gamle møller, men byen besad med Svanemøllen et stykke enestående kulturhistorie, som det gjaldt at værne om, ikke mindst fordi møller i hundredvis landet over blev revet ned i disse år.
Møllen var ved overtagelsen i meget ringe stand, bl.a. var beklædningen med egespån gået til og erstattet med tagpap.
Takket være en stor indsats fra Byforeningens side, blev møllen kyndigt istandsat med hjælp fra Nationalmuseet (bl.a. kom der nye spån på hele møllen i 1962).
Og stadig foretages de nødvendige - og kostbare - reparationer, så Svanemøllen står som en fornem repræsentant for dansk møllebyggeri - selvom den hører til den "hollandske" type.
Svanemøllen er bygningsfredet.
