Svaneke Arkiv
Arkivets postkasse
  • Om
    • Introduktion >
      • Vejledning
      • Åbningstider mm.
      • Litteratur
      • Kontakt Arkivet
      • Link til Svanekes Venner
      • Intern
  • Fotografer
    • Myhres fotos
    • Hammers portrætbilleder >
      • Ham0001 - Ham0050
      • Ham0051 - Ham0100
      • Ham0101 - Ham0150
      • Ham0151 - Ham0200
      • Ham0201 - Ham0250
      • Ham0251 - Ham0300
      • Ham0301 - Ham0350
    • Andre fotografer
    • Konfirmationsbilleder >
      • Ibs Kirke
      • Svaneke Kirke
    • Skolebilleder >
      • Pogeskole
      • Svaneke Skole Borgergade
      • Svaneke Skole Søndergade
  • Biografier
    • Madvig
  • Møllerne
    • Svaneke Stubmølle
    • Svanemøllen
    • Via Molina
    • TIMS
    • Andre møller i Svaneke mm. >
      • Stubmølle >
        • Galgemøllen
        • Søndre Mølle
        • Nordre Mølle
        • Brændevinsmøllen
        • Swaniche Bymølle
      • Hollandsk Mølle >
        • Frenne Mølle
      • Savmølle >
        • Vestre savmølle
        • Skanse savmøllen
        • Christian Hansens savmølle
        • Hans Peter Hansens savmølle
      • Dyre mølle (hestemølle)
      • Vandmølle >
        • Vandmøllen ved Brændesgårdshaven
        • Vandmøllen ved Hintzegård
      • Horisontalmølle >
        • Horisontal vandmølle
        • Horisontal vindmølle
        • Horisontalmøllen på Chr.Ø
  • Søfart
    • Postsejlads til Chr. Ø
    • Skibsbyggeri i Svaneke >
      • Poul Jensen Blem
      • Jens Müller Nansen
      • Henrik Hansen
    • Bådebyggeri >
      • Både typer >
        • Den Bornholmske Ege
        • Dæksbåd
        • Halvdæksbåd
      • Bådebyggere >
        • Jeppe Hansen Blem
        • Anders Munch Hansen
        • Hans Peter Hansens værft >
          • Søsætning
        • Christian Hansens værft
        • Svend Aage Holm
    • Ud- og indskibning Svaneke Havn >
      • Udskibning af stormfaldstræ >
        • Træ venter på lager
      • Indskibning af kul - losning
    • Hjemmehørende skibe
    • Billeder fra Havnen
    • Fiskerbådene
    • Østbornholmske >
      • Fragtruten
      • Skibe før 1939
    • Den Målte Mil ved Svaneke
  • Kildefesten
  • 2. verdenskrig
    • Optakten til 2. verdenskrig
    • Tysk militærinstallation ved og på Svaneke Fyr
    • V1 bomber ved Svaneke
    • Tysk vandfly ud for Svaneke Havn
    • Beskydning af skibe og fiskerbåde >
      • SE 106 Inga af Svaneke
      • M/galeasen Cathrine af Svaneke
    • Laksene - Lakseruten >
      • Våbentransporterne
    • Amerikansk flyver begravet på Svaneke kirkegård >
      • B 17
    • Flyvende Fæstning B 17 nødlandet i Ibsker
    • Flygtende Lettiske skibe
    • Lille tysk pige begravet på Svaneke kirkegård
    • Svaneke evakueres
    • Befrielsen
  • Den kolde krig
    • Luftmeldepost Charlie 2
    • Operation Jungle
    • USA Spionfly
    • Spionskibe
    • Civilbefolkningen
  • Mere
    • Turist reklame for Svaneke
    • Svanekes særlige klima
    • Svaneke Bypark
    • Peter F Heering >
      • Peter F. Heerings skibe
      • Oliejagt
      • Hasle Glasværk
      • Skibsmalerier >
        • Marinemalere - skibsportrætmalere
    • Svaneke Vandtårn >
      • Renovering af vandtårnet mm.
    • Galgebakken >
      • Skarprettere og henrettelser på Bornholm
      • Bornholms Skarprettere 1661-1802
      • Kirkerøveri, Svaneke
      • Kvindemordet i Listed
      • Grunden Skovstien 11 (9)
      • I Øster Herred
    • Svaneke Fyr
    • Tøndeslagning Ringridning
    • Svaneke skole

2. verdenskrig.

Danmark blev besat af Nazi-Tyskland den 09. april 1940.

Den tyske hær kom først til Bornholm den 10. april 1940.

Brug rullemenuen herover for mere info
​

2. Verdenskrig – ofte kaldt  WW2 – var en global krig, der varede fra 1939 til 1945. Størstedelen af verdens lande – hvilket indbefattede alle stormagter – dannede to store militæralliancer, som stod overfor hinanden: de allierede og aksemagterne. En tilstand af total krig involverede direkte mere end 100 millioner mennesker fra mere end 30 forskellige lande.
De væsentligste krigsdeltagere stillede hele deres økonomiske, industrielle og videnskabelige kapacitet bag krigsindsatsen, hvilket medførte, at man ikke længere skelnede mellem civile og militære ressourcer.

​
Anden Verdenskrig var den mest blodigste konflikt i den menneskelige historie, hvilket kostede mellem 50 og 85 millioner mennesker livet, hvoraf de fleste var civile i Sovjetunionen og Kina.
Krigen inkluderede adskillige massakrer, folkedrabet på jøderne i form af Holocaust, strategiske bombninger, tiltænkte hungersnødsepidemier og den eneste brug af atomvåben i en krig.

​

​Japan, hvis mål var at dominere Asien og Stillehavsområdet – var i krig med Kina fra 1937, omend ingen af parterne officielt havde erklæret den anden krig.
Generelt sætter man Anden Verdenskrigs start til at være 1. september 1939 med det Tyske Tredje Riges angreb på Polen, og Frankrig og Storbritanniens efterfølgende krigserklæringer mod Tyskland.
Fra den sene del af 1939 og til den tidlige del af 1941 var Tyskland i stand til at gennemføre en række kampagner og aftaler, der sikrede landet kontrollen med store dele af det kontinentale Europa, hvor det samtidig dannede aksemagterne i fællesskab med Italien og Japan.
​
Med baggrund i Molotov-Ribbentrop-Aftalen i august 1939 aftalte Tyskland og Sovjetunionen at annektere områder i de lande, der lå imellem dem, hvilket gjaldt Polen, Finland, Rumænien og de baltiske lande.
I midten af 1940 faldt Frankrig til Tyskland, og krigen fortsatte primært med militære kampagner i Nord- og Østafrika som en kamp imellem Aksemagterne og det Britiske Imperium.

​

​Efterfølgende fik man krigen på Balkan, luftslaget om de britiske øer, blitzangrebene og det langvarige slag om Atlanterhavet.
Den 22. juni 1941 påbegyndte aksemagterne en invasion af Sovjetunionen, hvilket åbnede for den største landkrig i den menneskelige historie.
Østfronten lokkede aksemagterne i en fælde – mest afgørende den tyske værnemagt – i form af nedslidning af ressourcer.

I december 1941 foretog Japan et overraskelsesangreb på USA og de europæiske kolonier i Stillehavet.
Det medførte prompte, at USA – i fælles støtte med Storbritannien – erklærede krig mod Japan, og de europæiske aksemagter fulgte hurtigt op med at erklære USA krig i solidaritet med Japan.
Den hurtige japanske erobring af det meste af det vestlige Stillehav blev opfattet af mange asiater som en befrielse fra vestlig dominans og medførte japansk støtte fra langt de fleste besejrede og erobrede lande.

​
​
Aksemagternes fremmarch i Stillehavsområdet begyndte at stå stille i 1942, da Japan tabte det afgørende slag om Midway. Senere da Tyskland og Italien blev besejret i Nordafrika og endeligt afgørende, da de blev stoppet ved Stalingrad af Sovjetunionen.
I 1943 oplevede tyskerne en række nederlag på Østfronten, allierede landgange på Sicilien og Syditalien med invasion til følge og en række allierede sejre i Stillehavsområdet, hvilket tvang aksemagterne til en række strategiske tilbagetog på alle fronter.
I 1944 foretog de vestlige allierede en landgang 6. juni på D-dag i Normandiet i Frankrig, som man tilbageerobrede, og Sovjetunionen var i stand til at genvinde alle de territorier, det havde tabt og derpå sætte angreb ind mod selve Tyskland og dets allierede.
I løbet af 1944 og 1945 led Japan nederlag i fastlands-Asien i det sydlige centrale Kina og Burma, mens de allierede stort set ødelagde den japanske flåde og erobrede en række nøgleøer i den vestlige del af Stillehavet.
​

​Krigen i Europa sluttede med de allieredes invasion af Tyskland med klimakset i form af sovjetiske troppers erobring af Berlin, Adolf Hitlers selvmord og Krigen i Europa sluttede med de allieredes invasion af Tyskland med klimakset i form af sovjetiske troppers erobring af Berlin, Adolf Hitlers selvmord og den tyske betingelsesløse kapitulation den 8. maj 1945 (9. maj 1945). 

De tre regeringsledere Josef Stalin (Sovjetunionen), Harry S. Truman (USA) og Winston Churchill (Storbritannien) mødtes på Potsdamkonferencen fra 17. juli til 2. august 1945. Konferencen sluttede med fredstraktaten: Potsdam-deklarationen den 2. august 1945.
Her blev Tyskland og de øvrige krigsskyldiges fremtid afgjort, og den bestod i en fremtidig besættelse af Tyskland og Østrig fordelt mellem de fire sejrsmagter, der også talte Frankrig.
Den 26. juli 1945 var de allierede blevet enige om Potsdam-deklarationen på Potsdamkonferencen, hvor man oplistede kravene til Japan for overgivelse: Japan nægtede.


Den 6. og 9. august 1945 gav USA ordre til at kaste atombomber ned over byerne Hiroshima og Nagasaki.
Da en invasion af den japanske øgruppe stod for døren, og muligheden for yderligere atombomber og en sovjetisk indblanding i krigen som følge af dets erobring af Manchuriet, overgav Japan sig den 15. august 1945.
Det markerede den totale allierede sejr i Asien.
Efterfølgende satte de allierede krigsforbrydertribunaler op mod såvel tyskerne som japanerne.

Arkivet - Svaneke gamle rådhus
Storegade 24, 3740 Svaneke. DK
Se på kort: Klik her


Betingelser for brug af hjemmesiden: klik her
[email protected]
www.svanekearkiv.dk
www.svanekesvenner.dk