Johan Nicolai Madvig
Filologen og politikeren Johan Nikolai Madvig (1804-1886) fødtes 7. august 1804 i Storegade 10 i Svaneke som søn af byskriveren Poul Anthoni Madvig og hustru Margrethe Benedicte, f. Kofoed.
Efter opvækst i byskrivergården drog den kun 13 år gamle dreng i 1817 mod København for at læse til student og fortsætte studierne på Københavns Universitet. Med sig til Hillerød og København tog Johan Nicolai først og fremmest sit gode hoved – og en ægte bornholmsk udtale, som aldrig forlod han. ”Om dialekten skriver Madvig mange år senere i sine erindringer: Da jeg førte forsædet (som præsident) i Rigsrådet, spurgte en dag en ubekendt herre, der på tribunen havde taget plads ved siden af en slægtning af mig, denne om, fra hvilket land jeg stammede ?.” Ved hjælp af etatsrådsinde Marie Kofoeds legat kunne Madvig begynde undervisningen på latinskolen i Hillerød, hvor han tre år senere bestod det, der i dag svarer til studentereksamen. Herefter fortsattes studierne i de klassiske sprog - latin og græsk - på universitetet. Som 22-årig fik han sin magistergrad, to år senere den filosofiske doktorgrad, og 25 år gammel blev han udnævnt til professor i latinsk sprog og litteratur. På sin 25 års fødselsdag i 1829 blev Madvig gift i Holmens Kirke med Elisabeth Agathe Helene Jensine Bjerring (1798 – 1880). De fik senere 6 børn sammen. I 1830’erne helliger han sig universitetsgerningen og publicerede en lang række videnskabelige værker om især latinsk sprog og litteratur. Men også i det oldgræske gjorde han sig gældende, ligesom han mestrede sprogene hebræisk, arabisk og sanskrit. Han var også forfatter til skolebøger, først og fremmest Latinsk Sproglære (1841), der ligesom Græsk Ordføiningslære (1846) blev oversat til tysk og senere til en række andre sprog og har været i brug helt op i nyere tid. |
Klassisk filologi. Rector magnificus, professor i klassisk filologi Johan Nicolai Madvig på talerstolen i Københavns Universitets festsal. Med Madvigs epokegørende tekstkritiske udgaver af latinske forfattere opnåede den klassiske filologi i Danmark international anerkendelse. Den græske tekst på talerstolen, I ånd og sandhed, er et citat fra Johannesevangeliet (4,23). Billedet er malet af Carl Bloch (1880) og hænger på Frederiksborgmuseet.
|
Han blev i 1833 medlem af Videnskabernes Selskab og var selskabets præsident fra 1867 til sin død.
I 1848 valgtes han på Bornholm til den grundlovgivende forsamling
Efter at have deltaget i skoledebatten og været medlem af den grundlovgivende forsamling udnævntes J.N. Madvig til Kirke- og Kultusminister (undervisningsminister) 1848.
Han kunne dermed som Kirke- og Kultusminister sætte sit navn under Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849.
Madvig forlod dog regeringen i 1851 i vrede, da han ikke kunne komme igennem med synspunktet om delingen af Slesvig efter sproggrænsen. (som senere blev en realitet ved demokratisk afstemning i 1920).
Herefter vendte han tilbage til sit professorat på universitetet.
Der fulgte en stor videnskabelig produktion om oldtidslitteraturen, afhandlinger som spredtes udover det lærde Europa.
Han var sammen med fysikeren H. C. Ørsted med til at afskaffe latin og indføre dansk som eksamenssproget på universitetet.
Madvig var undervisningsinspektør for de lærde skoler fra 1848 - 1874
Han var medlem af Folketinget 1849-53, derefter af Landstinget indtil 1874
Kong Frederik VII opfordrede Madvig i 1860 til at blive konseilpræsident (statsminister), men han afslog.
Han var en overgang formand for Folketinget
I en del år var han præsident for Rigsrådet
Madvig interesserede sig også for samfundsforhold og har forfattet Danmarks borgerlige vielsesritual, der stadig anvendes i en let omskrevet form.
Blandt hans talrige politiske æresposter og udnævnelser kan her nævnes nogle stykker :
Etatsråd 1852
Konferensråd 1856
Geheimekonferensråd 1881
Han var formand for Carlsbergfondets direktion fra 1867 til 1876.
Ridder af Elefantordenen
Rektor ved Københavns Universitet i følgende perioder:
1855-57
1863-64
1866-67
1870-71
1878-79
Madvigs ry som sprogforsker (filolog) var kendt ud over landets grænser. Han var medlem af videnskabelige selskaber i mange europæiske lande og modtog talrige æresbevisninger herfor.
Han var skarp og kompromisløs i sin forskning og i sin analyse af den politiske situation, men elsket af sine studenter og livlig og munter overgivende i sit privatliv.
Det siges, at han talte og skrev latin mere formfuldendt end nogen europæer havde gjort det siden 1500-årene.
Johan Nikolai Madvig var en af sin tids bedst begavede og mest indflydelsesrige personer.
I 1848 valgtes han på Bornholm til den grundlovgivende forsamling
Efter at have deltaget i skoledebatten og været medlem af den grundlovgivende forsamling udnævntes J.N. Madvig til Kirke- og Kultusminister (undervisningsminister) 1848.
Han kunne dermed som Kirke- og Kultusminister sætte sit navn under Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849.
Madvig forlod dog regeringen i 1851 i vrede, da han ikke kunne komme igennem med synspunktet om delingen af Slesvig efter sproggrænsen. (som senere blev en realitet ved demokratisk afstemning i 1920).
Herefter vendte han tilbage til sit professorat på universitetet.
Der fulgte en stor videnskabelig produktion om oldtidslitteraturen, afhandlinger som spredtes udover det lærde Europa.
Han var sammen med fysikeren H. C. Ørsted med til at afskaffe latin og indføre dansk som eksamenssproget på universitetet.
Madvig var undervisningsinspektør for de lærde skoler fra 1848 - 1874
Han var medlem af Folketinget 1849-53, derefter af Landstinget indtil 1874
Kong Frederik VII opfordrede Madvig i 1860 til at blive konseilpræsident (statsminister), men han afslog.
Han var en overgang formand for Folketinget
I en del år var han præsident for Rigsrådet
Madvig interesserede sig også for samfundsforhold og har forfattet Danmarks borgerlige vielsesritual, der stadig anvendes i en let omskrevet form.
Blandt hans talrige politiske æresposter og udnævnelser kan her nævnes nogle stykker :
Etatsråd 1852
Konferensråd 1856
Geheimekonferensråd 1881
Han var formand for Carlsbergfondets direktion fra 1867 til 1876.
Ridder af Elefantordenen
Rektor ved Københavns Universitet i følgende perioder:
1855-57
1863-64
1866-67
1870-71
1878-79
Madvigs ry som sprogforsker (filolog) var kendt ud over landets grænser. Han var medlem af videnskabelige selskaber i mange europæiske lande og modtog talrige æresbevisninger herfor.
Han var skarp og kompromisløs i sin forskning og i sin analyse af den politiske situation, men elsket af sine studenter og livlig og munter overgivende i sit privatliv.
Det siges, at han talte og skrev latin mere formfuldendt end nogen europæer havde gjort det siden 1500-årene.
Johan Nikolai Madvig var en af sin tids bedst begavede og mest indflydelsesrige personer.