"Operation Jungle".
Bornholm oplevede i den kolde krig en række episoder i kraft af sin fremskudte position.
Øen blev brugt af efterretningstjenesten i Dueoddeanlægget, på Segen Radaranlægget midt på øen, som hver uge kunne observere fjentlige jagerfly på vej og alarmere flyvevåbenet, hvorefter jagerfly gik på vingerne for helt rituelt at kunne afvise disse fly, før de nåede dansk luftterritorium.
Øen blev også brugt af fremmede efterretningstjenester, især MI6 og CIA, som i en fælles operation 1946-1955 brugte øen som base for tyskbyggede hurtiggående torpedobåde i ”Operation Jungle”, når der skulle sættes agenter i land i de baltiske lande.
Mandskabet var i øvrigt tyske flådeofficerer hvervet til netop det skib og den opgave. Derved omgik man jo faktisk det påbud og den aftale, der var indgået mellem sovjetmagten og den danske stat i 1946.
Enkelte havne i det ellers neutrale Sverige blev også i nogle tilfælde brugt i forbindelse med disse aktioner i Baltikum.
Den hurtige motortorpedobåd "Wildswan" ses her i Christiansø havn under en af aktionerne.
Den brugte MI6, den britiske efterretningstjeneste, til at ilandsætte agenter i Baltikum under den kolde krig. Under dække af at den var et engelsk fiskeriinspektionsskib.
Den britiske hemmelige tjeneste begyndte i 1948 at indsamle oplysninger fra Sovjetunionen via den baltiske kyst.
Det hyrede den tyske kaptain Hans Helmut Klose, som havde fået erfaring med dette havområde og om de sovjetiske søofficers holdning under 2. verdenskrig som Commander 2. S-Boat-Training-Flotilla.
Hans Helmut Klose
For at udføre denne opgave gav Royal Navy ham den krigskonfiskerede tyske "S 208" motortorpedobåd (”Snellboot”).
Besætningen blev samlet efter hans eget skøn.
Han og hans håndvalgte besætning blev frigivet af The Minesweeping Organization.
båden blev overtaget på Gosport.
Den var blevet ombygget på Britsh-skibsværfterne for langdistanceoperationer og på samme tid optimeret til højere hastighed og svagere motorstøj.
"S-208" i Østersøen
I april 1949 fandt den første operation sted til landsætning af agenter i de baltiske lande.
Andre operationer fulgte den 01. november 1949 blev to agenter landsat nær Windau (Ventspils), og den 12. april 1950 blev tre agenter landsat syd for fyret Uzava.
Den fjerde landsætning af agenter fulgte i november eller december 1950. To agenter blev landsat, en agent returneres og en "Muldvarp" blev afhentet.
"S 208" i Østersøen
Alle operationer frem til dette tidspunkt var baseret på Gosport.
Flyvning af besætningen frem og tilbage og transit mellem Nordsøen og Baltikum blev betragtet som for akavet, og dermed blev "S 208" stationeret i Finkenwerder Yachtclub.
Besætningen blev indkvarteret i en barack.
Kort med rekognosceringsmål og landingspositioner af BBPS
"S 208" forlader Rønne / Bornholm - Billede: Bornholm Museum, Erik Pedersen
Afhentningen af tilbagevendende agenter og "Muldvarpe", som måtte forlade SU, blev altid udført ved hjælp af en gummibåd.
Samtidig var ordren at registrere og rekonstruere sovjetradar- og kommunikationssteder med udstyr specielt indbygget til dette formål.
Bådene var udstyret med yderligere 12 meter høje mobile master, der kunne opstilles og var udstyret med antenner og amerikanske elektroniske hjælpemidler.
Opsætningen af yderligere antenner på "S 208" til elektronisk rekognoscering
Yderligere antenner på "S 208".
Hans Helmut Klose med Wagner på broen af en "S"-båd
Kort med de første landsætninger.
Den femte landsætning blev udført i april 1951 syd for fyret Uzava.
Fire agenter blev landsat.
Fra 28. til 29. september 1951 fulgte den sjette landsætning.
Fire agenter blev landsat, og to afhentet deraf en KGB-"Muldvarp".
Den moderniserede gummibåd var udstyret med radio-pejleudstyr mm., så båden kunne holde en større afstand til kysten.
Gummibåden med Radio-Beacon og Outboarder under en øvelse.
Gummibådens kompas
Den syvende landingsoperation fandt sted den 20. april 1952 i en bugt syd for fyret Uzava.
Bugten lå i radarskyggen af sovjetradarstationen.
Igen blev fire agenter landsat og to blev afhentet.
Siden rekognosceringsopgaverne blev udvidet, frigav det britiske admiralitet den krigs-konfiskerede tyske "FPB 5230" til BBFPS.
"S 130" blev bragt til Lürssenwerft, hvor den blev ombygget til brug for BBFPS.
Den 19. marts 1951 blev den britiske Baltic Fishery Protection Service (BBFPS) dannet.
Denne dækorganisation ”Den britiske fiskeriinspektion” fik "S 208" og også "S 130" til dets rådighed.
Spredningen af Minesweepingforce Cuxhaven tillod yderligere 17 mænd til BBFPS.
Camouflagen som fiskeribeskyttelsestjeneste tillod regelmæssige rejser ind i Østersøen, hvor tyske fiskere oplevede problemer med stigende sovjetiske repressalier.
"S 130" i dokken på Vegesack, august 1953
"S 130" i flydedokken på Vegesack august 1953.
"S 130" blev påbegyndt 14. august 1952.
Kommandantofficer var chef for "S 208", Oblt.z.S. F.EKS. Müller.
Udsrustningen med specielle elektroniske enheder blev udført i England.
I slutningen af september blev skibet overført til Østersøen, hvor det skulle udøve en øvelses-periode, før den skulle deltage i den ottende landing.
"S 208" sejlede til Gosport og trænede overførslen af agenter ved hjælp af gasfyldte balloner i Lyme Bay.
Ved denne landsætningsmetode kunne bådenes afstand til kysten forlænges, og overførslen af agenterne kunne udføres på en hvilken som helst position.
En ballon er fyldt med gas til overførsel af agenter
Om aftenen den 20. oktober 1952 landsatte "S 208" otte polske agenter formentlig for at genopbygge en polsk underjordisk organisation.
De blev landsat i området Stolpmünde.
Den niende landsætning fandt sted den 29. oktober 1952 med gummibåd i området Polangen ved Litauens kyst.
Besætningen på "S 130" i havnen i Rønne på Bornholm.
Fra det sene efterår 1952 og efterfølgende vinter 1953 udførte "S 208" og "S 130" rekognoscerede ture fra Arkona til Danzig bugten og fra Brüsterort til Irben Straat.
Fem til ti miles afstand mellem bådene lavede et godt grundlag for elektronisk rekognoscering.
I løbet af natten den 26. til 27. maj 1953 blev den tiende landing udført, denne gang igen ved hjælp af ballonen.
Da der var meget stærk vind med byger, var det en meget risikabel situation.
Derfor blev landingerne, der benyttede balloner, forladt, og den ellevte (11. september 1953) og den tolvte operation (slutningen af marts 1954) blev igen udført ved hjælp af gummibåden.
Under den tolvte operation vendte agent "Hugo" tilbage til vest.
I februar 1952 havde det tyske indenrigsministerium bestilt sikkerhedsbåde "S 1" til "S 3" for det nyoprettede Bundesgrenzschutz See (Bundesgrenspolicehavet).
Da den planlagte hastighed på 43 knob var i modstrid med Potsdam-traktaten, der ikke tillod, at Tyskland skulle bygge eller drive S-både, var konstruktionen forbudt af den britiske besættelsesstyrkes militære sikkerhedsmyndighed.
Fra foråret 1953 blev bygningen af skibene videreført til Royal Navy.
"S 208" og "Silver Mull" i Kieler Kanalen
På grund af flere hændelser blev det antaget, at der var en forræder på linje med "Woodbrothers", en revolutionær organisation, derfor blev landsætningerne overført til Litauens kyst efter den trettende handling (28./29, september 1954).
Den fjortende landingsætning fandt sted den 20. november 1954 og den femtende på 21. april 1955 på Ösel (Saaremaa).
Under landsætningerne på Ösel blev der i hvert tilfælde landsat en agent og en blev afhentet.
Da forræderi ikke kunne udelukkes, blev det samtidig Klose 's sidste kommandoaktion, som havde udført alle landsættelser selv med "S 208" eller "Silver Mull".
Tre andre både var altid blevet brugt til aflednings taktik
Båd "S 2" var blevet bestilt under ledelse af H.H. Klose som "Silver Gull".
Båd "S 1" blev bestilt den 15.12.1955 som "Storm Gull" under E.G. Müller.
Båd "S 3", "Wild Swan", blev bestilt tidligt 1955 under Oblt.z.S. D. Ehrhardt.
I februar under en rekognosceringsoperation blev ”Wild Swan” beskudt af en sovjetisk patrulje båd. Båden blev ramt, men ingen blev såret.
"Wild Swan sejlede med top fart væk fra stedet.
"Stormgull", i Østersøen
"Wild Swan" på Christiansø.
"S 208" med høj fart i Østersøen.
Operation Jungle afsløret
Operationen blev alvorligt kompromitteret af sovjetisk spionage, primært gennem information fra britiske "Cambridge Five".
Den mest kendte af de 5 derfra er nok den engelske spion Kim Philby
