Pejle- og målestationer.
Galløkkeområdet:
Her var et radioanlæg.
Det var en træbygning på 7 x 4 meter i det nordøstlige hjørne af Galløkkelejren til radioudstyr og en omformer.
Der var en 25 - 30 meter høj trægittermast og 2 mindre træmaster på 10 - 15 meter til antennerne.
Galløkkelejren
Illegal skitse af Galløkkelejren
I 1941 opførtes en lejr i Rønne med træbarakker til den tyske besættelsesmagt.
Den sidste rest i dag af lejren er kun "kantinebygningen.." nuværende vandrehjem
Illegal skitse af Galløkkelejren
I 1941 opførtes en lejr i Rønne med træbarakker til den tyske besættelsesmagt.
Den sidste rest i dag af lejren er kun "kantinebygningen.." nuværende vandrehjem
Del af Galløkkelejren. Foto
Placeringen af Galløkkelejren markeret med rød trekant
Øst for Aakirkeby
Her var pejleanlæg
Et stort og et lille
Her var pejleanlæg
Et stort og et lille
Aakirkeby pejlestation Hovedstationen
Den var basisstation for Raghammer, Dueodde og Nørremark observationsposter.
Foto nok taget lidt efter 2. verdenskrig
Den var basisstation for Raghammer, Dueodde og Nørremark observationsposter.
Foto nok taget lidt efter 2. verdenskrig
Set oppefra
Tegning af Carl Kofod
Tegning af Carl Kofod
Set fra siden
Tegning af Carl Kofod
Tegning af Carl Kofod
Østre anlæg - ved Styrsbro
Tegning af Carl Kofod
Tegning af Carl Kofod
Den tekniske betegnelse for anlægget ved Aakirkeby var:
Fu Peil A50a af fabrikat Telefunken.
Fu Peil A50a af fabrikat Telefunken.
Der var tre sådanne pejlestationer tilknyttet raketforsøgene i Peenemünde.
Det ene var placeret ved Mölschow på øen Usedom, det andet ved Nest, ca. 35 km øst for Kolberg og så det ved Aakirkeby på Bornholm.
Det ene var placeret ved Mölschow på øen Usedom, det andet ved Nest, ca. 35 km øst for Kolberg og så det ved Aakirkeby på Bornholm.
Placeringer af pejlestationerne Mölschow, Nest og Aakirkeby (på Bornholm)
For at pejlestationerne kunne følge V1 raketternes kurs så nøjagtigt som muligt, var der indbyggede pejlesendere i raketterne.
Ved possitionspejling af en sender er det nødvendigt at foretage pejling fra mindst to positioner.
Et samarbejde mellem pejlestationerne var en forudsætning for, at en krydspejling af bevægelige mål kunne foretages og herudfra fastlægge pejleobjektets position.
En pejling udført fra de to pejlestationer der var placeret sådan, at pejleretningerne kom til at krydse hinanden i en vinkel så nær 90 grader som muligt, gjorde meget nøjagtige pejleresultater mulige.
Under pejling af V1-erne ændrede objektet sig konstant, hvorfor en tidsmæssig synkronisering af stationerne var en forudsætning for at gennemføre en pejling.
I praksis skete denne synkronisering ved, at der fra en Taktgeber på Peenemünde's radiostation blev udsendt tidssignaler, som samtlige observationsposter på Bornholm kunne indstille og pejle efter.
Præcisionen kunne øges betydeligt ved at anvende 3 stationer.
Vejr observationer
Der blev også foretaget metrologiske målinger på hovedstationen ved opsendelse af vejrballoner med radiosonde.
Ballistiske raketter, A4 / V2 som dem der blev udviklet på Peenemünde forsøgsstation, havde en meget dårlig træfsandsynlighed.
Der var tale om ballistiske raketter, som fra det øjeblik de blev affyret, ikke længere kunne styres eller kontrolleres.
Det var derfor meget vigtigt inden affyringen at have meget nøjagtige meteorologiske data for hele rakettens bane.
Det betød, at man havde brug for alle de målinger og observationer, der blev foretaget på Bornholm.
En ballistisk vejrtjeneste blev opbygget bl.a. på grundlag af observationer ved Aakirkeby.
Den blev meget betydningsfuld, da V2 / A4 raketterne blev operationsklare.
Det havde længe været kendt, at der kunne udføres målinger fra en opstigende ballon, og at disse målesignaler kunne sendes tilbage til jorden ved hjælp af en lille let radiorørsender, der var kombineret med sensorer for måling af lufttryk, temperatur og luftfugtighed.
Måleresultaterne blev omdannet til en slags morsesignaler, som på jorden blev modtaget af to telegrafister. Det var nødvendigt for, at målingerne løbende kunne nedskrives.
”Senderen var ophængt i en snor under ballonen, fortæller Carl Kofod".
Opsendte balloner stiger med en konstant hastighed. Ved at måle tiden med et stopur inden ballonen forsvandt i skyerne kunne man bestemme skyhøjden.
Når højden og retningen til ballonen var kendt på to tidspunkter, kunne vindretningen og vindhastigheden bestemmes ved, at ballonen blev fulgt med en trefod (teodolit)
Peenemünde:
Under V2- raketforsøgene konstaterede man ret tidligt, at der var forskel i vindretningerne i forskellige højder. Denne opdagelse var betydningsfuld i forbindelse med raket opsendelserne.
Et stort problem var også, at et større antal raketter uforklarligt tippede over nogen tid efter affyringen og styrtede ned. Alle fejlmuligheder ved konstruktionen blev undersøgt, uden at man kom løsningen nærmere. Det var et meget alvorligt problem, der skulle løses, før raketten kunne bruges.
Hver eneste raket blev fulgt i sin bane så tæt, det var muligt for eventuelt at se, hvad der skete. Man overvejede om det var en plade i beklædningen, der løsnede sig, om temperaturstigning i motoren var årsagen, om fejlen lå i styremaskinen, eller om gyroen løb løbsk. En dag hvor teknikerne befandt sig i raketternes forventede nedslagsområde , lykkedes det at observere, at en hvid flage løsnede sig fra raketten. Observationen førte til, at overisning blev nævnt som en mulig løsning til problemet. Det viste sig at være tilfældet.
De observationer, der blev foretaget fra radiosonden opsendt ved Aakirkeby, gjorde det muligt ud fra måling af lufttemperaturen og fugtigheden at bestemme dugpunktet, hvorved overisningsrisiko kunne forudsiges.
Der blev også foretaget metrologiske målinger på hovedstationen ved opsendelse af vejrballoner med radiosonde.
Ballistiske raketter, A4 / V2 som dem der blev udviklet på Peenemünde forsøgsstation, havde en meget dårlig træfsandsynlighed.
Der var tale om ballistiske raketter, som fra det øjeblik de blev affyret, ikke længere kunne styres eller kontrolleres.
Det var derfor meget vigtigt inden affyringen at have meget nøjagtige meteorologiske data for hele rakettens bane.
Det betød, at man havde brug for alle de målinger og observationer, der blev foretaget på Bornholm.
En ballistisk vejrtjeneste blev opbygget bl.a. på grundlag af observationer ved Aakirkeby.
Den blev meget betydningsfuld, da V2 / A4 raketterne blev operationsklare.
Det havde længe været kendt, at der kunne udføres målinger fra en opstigende ballon, og at disse målesignaler kunne sendes tilbage til jorden ved hjælp af en lille let radiorørsender, der var kombineret med sensorer for måling af lufttryk, temperatur og luftfugtighed.
Måleresultaterne blev omdannet til en slags morsesignaler, som på jorden blev modtaget af to telegrafister. Det var nødvendigt for, at målingerne løbende kunne nedskrives.
”Senderen var ophængt i en snor under ballonen, fortæller Carl Kofod".
Opsendte balloner stiger med en konstant hastighed. Ved at måle tiden med et stopur inden ballonen forsvandt i skyerne kunne man bestemme skyhøjden.
Når højden og retningen til ballonen var kendt på to tidspunkter, kunne vindretningen og vindhastigheden bestemmes ved, at ballonen blev fulgt med en trefod (teodolit)
Peenemünde:
Under V2- raketforsøgene konstaterede man ret tidligt, at der var forskel i vindretningerne i forskellige højder. Denne opdagelse var betydningsfuld i forbindelse med raket opsendelserne.
Et stort problem var også, at et større antal raketter uforklarligt tippede over nogen tid efter affyringen og styrtede ned. Alle fejlmuligheder ved konstruktionen blev undersøgt, uden at man kom løsningen nærmere. Det var et meget alvorligt problem, der skulle løses, før raketten kunne bruges.
Hver eneste raket blev fulgt i sin bane så tæt, det var muligt for eventuelt at se, hvad der skete. Man overvejede om det var en plade i beklædningen, der løsnede sig, om temperaturstigning i motoren var årsagen, om fejlen lå i styremaskinen, eller om gyroen løb løbsk. En dag hvor teknikerne befandt sig i raketternes forventede nedslagsområde , lykkedes det at observere, at en hvid flage løsnede sig fra raketten. Observationen førte til, at overisning blev nævnt som en mulig løsning til problemet. Det viste sig at være tilfældet.
De observationer, der blev foretaget fra radiosonden opsendt ved Aakirkeby, gjorde det muligt ud fra måling af lufttemperaturen og fugtigheden at bestemme dugpunktet, hvorved overisningsrisiko kunne forudsiges.
Ballonopsendelse
Radiosonde
Raghammer
Her var en pejle- målestation
Pejle- måleudstyr
Tegning af Jørgen Schou
Tegning af Jørgen Schou
”I 1943 – 1944 lod tyskerne opføre et skur med en betonplatform, hvori der var indstøbt skinner.
I skuret var der et pejlevognsudstyr, som blev kørt ud , når de på Peenemünde havde raketaffyringer.
Når vognen var ude gik der vagt i terrænet.
Jeg har prøvet at lave en tegning i silhuet form, som det så ud på afstand” (Gårdejer Jørgen Schou).
I skuret var der et pejlevognsudstyr, som blev kørt ud , når de på Peenemünde havde raketaffyringer.
Når vognen var ude gik der vagt i terrænet.
Jeg har prøvet at lave en tegning i silhuet form, som det så ud på afstand” (Gårdejer Jørgen Schou).
Gårdejer Jørgen Schou ved fundamentet for tyskernes observationspost på Raghammer.
I dag anvendes resterne fra posten som underlag for forsvarets skydemål.
Foto N. Chr. Pihl
I dag anvendes resterne fra posten som underlag for forsvarets skydemål.
Foto N. Chr. Pihl
Rød pil viser pejlestationens placering
Dueodde
Her var en Würzburg radarstation.
Her var en Würzburg radarstation.
Würzburg radar eksempel
Radar ses helt til højre, oppe i klitterne på Dueodde.
Til venstre mandskabsbarak til radar anlægget.
Foto Sv. Parksø.
Til venstre mandskabsbarak til radar anlægget.
Foto Sv. Parksø.
I starten var her en FREYA radar, den blev senere opgraderet / udskiftet med-til en Würzburg radar.
(Kilde: R. V. Jones "Most secret war").
Foto Sv. Parksø.
Svenskehavn - Nørremark
Her var en observationspost med en kinoteodolit.
Tegning SMK - lånt af maskinmester Bent Sonne Jacobsen
Kinoteodolitten ses yderst til højre
Ejendommen helt til venstre er Nørremarksvej 2, 3730 Nexø matrikel 133 aø Ibsker
Kinoteodolitten ses yderst til højre
Ejendommen helt til venstre er Nørremarksvej 2, 3730 Nexø matrikel 133 aø Ibsker
Nørremarksvej 2, 3730 Nexø
Luftfoto 1949 Det kongelige bibliotek - Sylvest Jensen - "Danmark set fra luften".
Til højre i billedet ses endnu i 1949 efterladenskab fra tyskernes raketforsøg under 2. verdenskrig firkantet betonfundament (lyst / "hvidt") og skinner, det var til brug for observationsposten, der havde en kinoteodolit.
Luftfoto 1949 Det kongelige bibliotek - Sylvest Jensen - "Danmark set fra luften".
Til højre i billedet ses endnu i 1949 efterladenskab fra tyskernes raketforsøg under 2. verdenskrig firkantet betonfundament (lyst / "hvidt") og skinner, det var til brug for observationsposten, der havde en kinoteodolit.
Kinoteodolit – Peenemünde Museum. Foto Egon Sørensen
Kinoteodolit - arkivfoto.
Kinoteodolitten på Nørremark var forbundet med instrumenter inde i huset.
Instrumentet har været i stand til at overføre observationenerne til Peenemünde efter professor Dr. Volmans princip, der var opbygget på Hellfernschreiber.
Systemet kunne tegne måleresultaterne som kurver på lysfølsomt papir, der var på ruller i lidt smallere format end filmruller.
Måleresultaterne kunne herefter sendes som fjernskriversignaler.
Instrumentet har været i stand til at overføre observationenerne til Peenemünde efter professor Dr. Volmans princip, der var opbygget på Hellfernschreiber.
Systemet kunne tegne måleresultaterne som kurver på lysfølsomt papir, der var på ruller i lidt smallere format end filmruller.
Måleresultaterne kunne herefter sendes som fjernskriversignaler.
Beretning fra Hr. Botho Strüwe, Tyskland - byen Fuhrt, fortæller den 8. maj 2003 i en samtale med Egon Sørensen om, hvordan observationer fandt sted:
”Jeg var dengang tjenestegørende i Luftwaffe på Peenemünde i hovedradiostationen, hvis lokalisering stadig er tydelig, og det var min opgave at holde radioforbindelse til observationsposterne.
Når en raket skulle affyres, skulle mandskabet på posterne være klar til at foretage observation.
Vi havde både tråd- og og radioforbindelse til posterne, men til Bornholm var der vist kun radioforbindelse.
For at kalibrere instrumenterne tidsmæssigt blev der udsendt impulser fra en ”Taktgeber”.
Synkroniseringen var afgørende for anvendelse af Kinoteodolitter, for de optog en film af rakettens passage. Samtidigt blev det indbyggede ur fotograferet.
Efter observationen blev filmen taget ud og sendt med ”Schnellboot” til Peenemünde, hvor den blev fremkaldt, og herefter sammen med andre observationsfilm vist for ingeniørerne og teknikerne i filmrummet”.
”Jeg var dengang tjenestegørende i Luftwaffe på Peenemünde i hovedradiostationen, hvis lokalisering stadig er tydelig, og det var min opgave at holde radioforbindelse til observationsposterne.
Når en raket skulle affyres, skulle mandskabet på posterne være klar til at foretage observation.
Vi havde både tråd- og og radioforbindelse til posterne, men til Bornholm var der vist kun radioforbindelse.
For at kalibrere instrumenterne tidsmæssigt blev der udsendt impulser fra en ”Taktgeber”.
Synkroniseringen var afgørende for anvendelse af Kinoteodolitter, for de optog en film af rakettens passage. Samtidigt blev det indbyggede ur fotograferet.
Efter observationen blev filmen taget ud og sendt med ”Schnellboot” til Peenemünde, hvor den blev fremkaldt, og herefter sammen med andre observationsfilm vist for ingeniørerne og teknikerne i filmrummet”.
Schnellboot
Pejlestationens placering markeret med rød